Skip to content

Cirkusvognene

Vi fik udset os to cirkusvogne i aluminium og metal, som matchede det vi søgte. Vognene som er produceret af et tysk vognfirma STORK tilbage i 70’erne havde tidligere været ved det tyske Cirkus Probst.

Senere kom vognene til Cirkus Maximum i Sverige, hvor de tjente som bolig for cirkusartister og cirkusdirektøren.

Vi købte de to vogne samt en tredje vogn, som har været anvendt som bolig og badefacilitet for artisterne. Denne vogn blev dog i første omgang købt af Kirstens fætter, som senere solgte den tilbage til projektet. Det er en meget fin trævogn, som først skal ombygges og senere indsættes i pensionatet.

I det der har været brug for at få tilføjet en servicevogn købte vi en skurvogn af et entreprenørfirma ved Kolding.

Praktisk info

Åbningstid

Påsken – til og med uge 42

Check-in og check-ud

check-in fra kl. 15:00
check-ud senest kl. 11:00

Pris

Prisen er inklusiv Wifi, forbrug og slutrengøring

BEMÆRK

Husdyr ikke tilladt. Rygning er tilladt i særligt område.

Charlie & Theodor/Hulda

De to cirkusvogne Charlie og Theodor/Hulda er på henholdsvis 8 og 11 meter. Vognene er topmoderne men der er forsøgt at bevarer den oprindelige cirkusatmosfære udvendigt som indvendigt.

Mandskabsvognen Theodor/Hulda indrettet med 2 lejligheder med plads til fire overnattende i hver lejlighed. Hver lejlighed som består af to værelser har en sovesofa, køjeseng, bord/stole og et lille tekøkken med køleskab og elkedel.

Cirkusdirektørens vogn Charlie er indrettet som en selvstændig boligenhed med eget toilet/bad, køkken og soveværelse. Der er 5 sengepladser fordelt på en stor dobbeltseng, en ommøblerebar siddegruppe og en puf.

Cirkusvognene er opkaldt efter de populære Gjøltrolde

Cirkusdirektørens Charlie vogn som vi har valgt at kalde Charlie, er velegnet til en børnefamilie, par eller enlig, som ønsker egen indkvartering. På vognen er tilkoblet en terrasse med udsigt til Limfjorden.

Mandskabsvognen hvis to lejligheder er navngivet Theodor og Hulda er tilkoblet en stor opdelt terrasse med udsigt til Limfjorden. Cirkusvognen er velegnet for en børnefamilie på 4 personer, par eller enlige, som ønsker en prisbillig indkvartering med fælles faciliteter i servicevognen Betty.

Servicevognen Betty

Servicevognen er blevet fuldt moderniseret og har et kombineret toilet/bad, toilet og køkken med fællesrum. Servicevognen er primært tænkt til brug i forbindelse med den lange cirkusvogn.

Køkkenet i servicevognen, som hedder Betty, indeholder ovn, to kogeplader (induktion), emhætte, køleskab, mikrobølgeovn, kaffemaskine og elkedel. I køkken/fællesrum er der tv, spisebord og siddearrangement til 8-10 personer. Cirkusvognen har egen indgang fra terrassen.

Man skal selv have håndklæder, sengetøj, og viskestykker med. Dog kan man leje sengetøj, håndklæder og viskestykker svarende til sit ophold. Kontakt os for længere tids leje.

Alle vognene og indendørs fællesarealer er røgfrie.

”Cirkustelt” - Glamping på Pensionat Gjøl

Vi byder naturen helt indenfor i teltet Uras, som er opkaldt efter en af de berømte Gjøltrolde.

Mark og fjord er det først du ser, når du efter en nat i en behagelig dobbelteng omgivet af et hyggeligt interiør, slår teltdugen op. Teltet er placeret på vores private grund i et hjørne, hvor du uforstyrret kan nyde roen og naturen. Endvidere vil du have udsyn til vores rød/gule cirkusvogne, som er gennemrenoverede og skaber en særlig stemningsfuld kulisse på grunden.

Vores pensionat ligger midt i et hyggelig lokalsamfund med bl.a. egen havn, lokal Brugs og Kro. Rundt på Gjøl, som er en gammel ø, findes der masser af muligheder for vandre- og cykelture ved Limfjorden og i baglandet. Der er også mulighed for sejlads, wind- og kite surfing samt padle boards på fjorden. Hvis man er til smagsoplevelser har Gjøl også meget at byde på. På modsatte side af vejen fra pensionatet ligger Ølsmageren, som har et af Nordjyllands største udvalg af special øl. På havnen kan en gourmet madoplevelse indtages på den gamle kro.

Der venter også mange fine naturoplevelser uden for Gjøl.  På kort tid kan man komme til de fine strande ved Løkken og Blokhus eller opleve det smukt restaurerede Svinkløve Badehotel. Ud over kysten er også landskabet ved Fosdalen og Slettestrand et besøg værd. Cold Hawaii (Klitmøller) og Skagen kan opleves på en en-dagstur.

Efter en god dag på eventyr i det Nordjyske kan pensionatet tilbyde en bålplads samt bålfade og grill, hvor man selv kan tilberede sin mad eller blot nyde varmen derfra, når dæks stolene med udsigt til fjorden skal indtages evt. med en velsmagende øl. Når mørket falder på lyser teltes lyskæder op, og dagen kan snart tage sin afslutning.

FAKTA om teltet

På vores facebook og Instagram kan man følge med i pensionatets aktiviteter og udvikling.